#044 Historien om Lukas Afsnit 4

#044 Historien om Lukas Afsnit 4

Off
Lukas ringer til sin mor Karolina fra grænsen til Syrien, han er på vej ind. Han er der som nødhjælpsarbejder – fortæller han – for at hjælpe kvinder og børn. Men Karolina ved, at der er ting, han ikke fortæller.

Hun gør alt, hvad hun kan for at overtale sin søn til at komme hjem. De ringer og sms’er jævnligt, men kontakten bliver mere og mere ujævn. Men Lukas er også i kontakt med nogle af trosfællerne hjemme i København, han sender talebeskeder hjem fra Syrien. Jakob Sheikh får optagelserne af de beskeder og forsøger at danne sig et overblik over Lukas’ færden i Syrien. Det står hurtigt klart, at Lukas har tilsluttet sig Islamisk Stat.

I starten får han ‘bløde’ opgaver, men til sidst bliver det alvor: Lukas skal i kamp.

Dette er fjerde og sidste afsnit af Third Ears og Jakob Sheikhs podcastserie for Politiken, ‘Historien om Lukas’, der gennem hidtil uhørte lydoptagelser og interviews med folkene tættest på Lukas Dam fortæller historien om én dansk Syrienskriger, hans mulige bevæggrunde for at gå i hellig krig og hans mors afmægtige ængstelse hjemme i Danmark.

Credits:
Researchet, optagelse og speak: Jakob Sheikh
Redigering, mix og musik: Tim Hinman
Manuskript: Jakob Sheikh, Tim Hinman og Krister Moltzen
Videoproduktion: Alexander Forsberg