THIRD EAR MASTERCLASS

MED TIM HINMAN & KRISTER MOLTZEN

Third Ears originale og internationalt prisvindende produktioner har gang på gang sat nye standarder for dansk podcast, og er blevet varmt modtaget af lyttere og anmeldere over hele verden. Nu har du muligheden for at deltage i Third Ears podcast masterclass løbende over tre aftener i september 2019 – en sjælden chance for at lære fra de bedste!

Third Ears Tim Hinman og Krister Moltzen vil give et detaljeret indblik i hele den kreative proces – fra idéudvikling over research og optagelse til redigering og lyddesign – med konkrete eksempler fra deres bagkatalog af hit-serier som Kvinden med den Tunge Kuffert, Ringbindsattentatet, 21 Roser, Worms Skat, m.fl.

Gennem de sidste 10 år har Tim Hinman og Krister Moltzen opbygget en unik praktisk erfaring, både med at skabe fængende lydfortællinger og med at undervise såvel i Danmark som internationalt. I løbet af masterclassens tre aftener kommer du bag kulisserne og får en enestående forståelse for den kreative skabelsesproces samt praktisk anvendelige forklaringer på alle aspekter i at skabe podcasts funderet i Tim og Kristers egne produktioner.

Masterclassen er for alle, der er interesserede i at udvikle podcastfortællinger, fra nybegyndere til erfarne producenter. Hvis du har en ide til en god historie, som du brænder for at fortælle i lyd, er den her masterclass for dig.

SÅDAN GØR DU

Skriv et kort pitch til en historie eller en beskrivelse af hvorfor du vil deltage i masterclassen (max ½ side) og send det i en e-mail med emnet “Masterclass 2019” til frede@thirdear.dk senest 26/6 2019. Herefter udvælges 15 ansøgere, som tilbydes en plads på masterclassen. Vi kommer ikke til at arbejde direkte med hver enkelt idé, men vi vil tilpasse undervisningen så deltagerne får mest muligt ud af kurset.

PRAKTISK INFO

Max 15 pladser
Deadline for ansøgning: 26/6 2019
Svar på ansøgning: 3/7 2019
Pris: 5.500 kr (inkl. mad og forfriskninger).
Ved optagelse opkræves 500 kr i depositum.
Afmeldinger refunderes (ekskl. depositum) indtil to uger før kursusstart.

Tid & sted: 11/9, 18/9 & 25/9 klokken 17:00-20:30
Third Ear
Ryesgade 106a
2100 København Ø